Alkalær undervisning

Oplever du eller dit barn læseproblematikker?

Som Alkalær-underviser kan jeg på en sjov og effektiv måde hjælpe børn og unge med læsevanskeligheder, ligesom voksne også er velkomne. Har du eller dit barn brug for intensiv læseundervisning, så er Alkalær-metoden en let og logisk måde at lære på.

I undervisningen arbejder vi med bogstavernes navne og lyde, de lydrette ord og de ikke-lydrette drille-ord. I vil få nye værktøjer, og jeg har altid råd og tricks til at gøre det sjovere at lære at læse. Alle børn lærer i forskellige tempo. Jeg tilbyder individuel undervisning, hvor udgangspunktet er lige der, hvor dit barn befinder sig i sin læseproces.

Undervisningen foregår i dit barns eget tempo og i tæt samarbejde med jer forældre, eller andre voksne. Vi planlægger et forløb som passer til jer som familie. Dit barn vil bryde læsekoden, blive bedre til at forstå en tekst, og blive bedre til at stave. Som forældre skal du læse med dit barn, så mange gange om ugen, som det er muligt.

Alkalær står for ”Alle Kan Lære” og filosofien bag den er at alle kan lære at læse, hvis de har et sprog og et fungerende sanseapparat. Forløbet er delt op i 3 moduler. Undervisningen skemalægges individuelt, og varer ca. 1⁄2 år pr. modul. Efter 1. modul beslutter I, om I vil gå videre til 2. modul.
Læs mere om baggrunden for Alkalær

Første møde er gratis og uforpligtende. Ring eller skriv for yderligere oplysninger.


Anbefaling:

Vi kan varmt anbefale både Anja og Alkalærmetoden. Vi startede hos Anja med vores 7-årige dreng i starten af 1. klasse. På det tidspunkt var både han og vi meget frustrerede. Når han skulle læse, græd, skreg og råbte han. Han gemte sig under bordet, mens han sagde: ”Jeg er så dum, min hjerne kan ikke lære noget”. Det gør jo ondt langt ind i sjælen….

Gennem 6 måneder kom vi hos Anja enten hver uge eller hver 14. dag. Vi havde lektier for til hver gang. Selvfølgelig skulle vores dreng af og til lokkes til at lave disse lektier hjemme, men Alkalærmaterialet er både pædagogisk og sjovt og med mange ”sejre” undervejs.

Hos Anja er der rart og hyggeligt. Anja er MEGET rummelig (f.eks. i forhold til en 7-årig dreng, der kl. 17.30 om eftermiddagen kan have ekstra svært ved at koncentrere sig) og har store pædagogiske evner. En stor del af undervisningen er leg og spil – klart et plus!

Her ved udgangen af 1. klasse har vores søn fået lavet en såkaldt ”OS64” læsetest i skolen, og han opnåede det allerbedste resultat!

Vi har fået en glad dreng med langt større selvtillid, og vi anbefaler Anja og Alkalær til alle, vi kommer i nærheden af.

Mor til Bertram, 7 år.


Information

Forløbet er delt op i 3 moduler. Undervisningen skemalægges individuelt – fortrinsvis efter skoletid – og varer ca. 1⁄2 år med undervisning ca. hver 14. dag.

Priser:

Modul 1: kr. 4.250,- Materialer i alt kr. 1250,- Indeholder læsemappe med cd, 8 læsebøger, ord-spillekort.

Modul 2: kr. 4.250,-  Materialer i alt kr. 1200,- Indeholder læsemappe med cd, 5 læsebøger

Modul 3: kr. 3.850,-  Materialer i alt kr. 600,- Indeholder læsemappe

Det Superseje Stavekursus: kr. 3.850,- Materialer i alt kr. 100,-

Undervisning på timebasis: kr. 400,-/time

 

Anja For yderligere oplysning og tilmelding: anja@refleksion.nu eller telefon: 60 22 20 40

Læs mere om mig her